Ofte stillede spøgsmål

Velkommen til vores ofte stillede spørgsmål (FAQ) side. Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål, som vi modtager omkring vores koncept. Hvis du ikke finder det svar, du leder efter, er du altid velkommen til at kontakte os direkte.

Mail: kontakt@mini-mobility.dk
Telefon: 61 43 84 84

Find os

Du finder os som en del af The Platform i Middelfart, lige ved siden af banegården. Det er derfor let tilgængeligt, at hente din bil hos os, hvis du kommer med tog eller bus.

Mini Mobility
Jernbanegade 57
5500 Middelfart 

Værd at vide, inden du lejer eller leaser en bil hos os

Er Mini Mobility leje eller leasing af biler?

Mini Mobility tilbyder både leje/minileasing og leasing.

  • Definationen for at leje/minilease en bil,  er perioden, som er 1-6 måneder.
  • Definationen for at lease en bil, er perioden, som er 6-36 måender.

Ved indgåelse af aftalen, vil dette også fremgå af kontrakten.

Hvem kan leje eller lease en bil hos Mini Mobility?

For at kunne leje eller lease en bil hos os, skal du overholde nedenstående krav:

  • Du skal være dansk statsborger
  • Være fyldt 21 år og have gyldigt kørekort
  • Du må ikke være registeret i RKI
  • Du skal kunne kreditgodkendes
Er der udbetaling ved leje/leasing af bilen?
  • Ved leasing (+ 6 måneder) er der en førstegangsydelse, der vil fremgå af bilbeskrivelsen samt et dokumentgebyr
  • Ved leje (1-6 måneder)  er der et oprettelsesgebyr på 400 kr. 
Er der forsikring på bilen?
  • På vores leasingaftale  (6-36 måneder.) skal du selv stå for forsikring. Vi registrerer naturligvis bilen til dit ønskede forsikringselskab, som vi skal have oplyst ved bestilling. Vi kan også være behjælpelig med et forsikringstilbud. 
  • Ved leje af en bil (1-6 måneder) er forsikring inkluderet i prisen. 
Må jeg køre i bilen til udlandet?

Bilen må gerne køre i udlandet, husk at rekvirere del 1 af registreringsattesten ved os minimum 3 uger før du skal bruge den. Husk også, at sørge for det røde forsikringsbevis igennem din egen forsikring.

Er der vejhjælp på bilen?

Ved en leasingaftale
Vejhjælp skal du selv tegne gennem dit forsikringsselskab. Tegner du ikke vejhjælp og får behov for dette, vil det være på egen regning. Det gælder fx ved nedbrud af bilen og med behov for, at få den fragtet til vores nærmeste værksted.

Ved en lejeaftale
Vejhjælp er inkl. i en lejeaftale.

Hvordan kan jeg betale?

Du modtager en faktura fra os, som tilmeldes til betalingsservice. 

Hvordan håndteres vanvidskørsel?

Når du lejer eller leaser en bil hos os, underskriver du en tro- og loveerklæring i forbindelse med vanvidskørsel.

I kontrakten står der følgende:

TRO- OG LOVEERKLÆRING
Kørsel i strid med lov om vanvidskørsel (127) 

Ved prøvekørsel, leje (herunder udlån af værkstedsbiler) og leasingaftaler 

Jeg erklærer på tro og love, at jeg eller dem jeg måtte overlade køretøjet til, ikke vil køre i bilen på en sådan måde, at kørslen er i strid med lov om vanvidskørsel (L127), hvorefter politiet vil være berettiget til at beslaglægge og herefter konfiskere køretøjet. 

Ved min underskrift på denne tro- og loveerklæring accepterer jeg at være fuldt erstatningsansvarlig over for ejeren af denne bil, hvis jeg eller den jeg overlader bilen til, overtræder lov om vanvidskørsel. 

Jeg anerkender ved min underskrift at være blevet orienteret om risikoen for at blive pålagt at betale en erstatningssum til sælger på det lånte/leasede/lejede køretøjs værdi i tilfælde af, at køretøjet konfiskeres af politiet, jf. lov om vanvidskørsel. 

Der gøres opmærksom på, at det fulde erstatningskrav plus renter vil blive inddrevet ved civilt søgsmål, hvis betaling ikke forfalder rettidigt. 

Jeg erklærer på tro- og love, at jeg ikke tidligere er straffet for vanvidskørsel eller grovere forseelser af færdselsloven, fx gentagne forseelser, forseelser, der har resulteret i frakendelse af kørekortet eller givet fængselsstraf. 

Jeg erklærer på tro og love, at jeg i tilfælde af konfiskation under min varetægt har betalingsevnen til at erstatte det konfiskerede køretøj enten kontant eller ved en løbende afdragsordning. 

Lov om vanvidskørsel (L127) 

Færdselsloven § 117 ff 

Følgende overtrædelser betragtes som vanvidskørsel: 

  • Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
  • Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder.
  • Særlig hensynsløs kørsel.
  • Kørsel med hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel over 100 km i timen.
  • Kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller derover.
  • Spirituskørsel med en promille over 2,00.

Du gøres opmærksom på, at kap- og væddeløbskørsel er skærpet fra bøde til fængsel.

Kap- og væddeløbskørsel vil som udgangspunkt medføre ubetinget frakendelse af førerretten i minimum tre år efter færdselsloven.

Skærpelse af straffen til fængsel for de groveste hastighedsforseelser, dvs. hvor hastigheden er 200 km i timen eller derover, eller mere end 100 pct. for hurtigt, hvishastigheden er mere end 100 km i timen. 

Overtrædelserne vil desuden som udgangspunkt medføre ubetinget frakendelse afførerretten (kørekort) i minimum tre år. 

Er der fortrydelsesret?

Der er ikke fortrydelsesret på leje- og leasingaftaler.

Vi gør opmærksom på, at vi på leasingaftaler har 1 måneds opsigelse. 

Hvor mange kilometer må jeg køre i bilen?

Når du tegner aftalen med os, vælger du det antal kilometer, som du vil have med i perioden. Husk at kontakte os, hvis dit behov ændrer sig, så du kan få tilrettet kontrakten og undgår en ekstra regning ved returnering.

Hvis dit behov ændre sig, kan du få tilrettet kontrakten mod et mindre gebyr fremfor at betale prisen for overkørte kilometer. 

Hvilke produkter kan jeg tilkøbe til min aftale?

Ved en leasingaftale kan du kan tilkøbe:

  • Dækaftale, hvilket betyder at du slipper for omkostningerne ved dækskifte
  • Vinterhjul (bilen kører på disse igennem hele perioden, der skiftes ikke imellem sommer-/vinterhjul)
  • Anhængertræk
  • Autostol

Ved en lejeaftale kan du kan tilkøbe:

  • Autostol

Værd at vide, mens at du har bilen

Hvad sker der hvis jeg får en bøde under min aftaleperiode?

Leasing: Alle former for bøder (parkeringsbøder, fartbøder o.lign) sendes direkte til dig af de offentlige myndigheder.

Leje: Du modtager en opkrævning fra os, når vi modtager bøden/afgiften. Bemærk, at dette også kan være efter lejeperioden. 

Skal jeg køre bilen til service?

Det er dit ansvar at sørge for servicering af bilen i perioden.

Ved udlevering vil du modtage et kort med serviceintervallet for den pågældende bil (bemærk at Mini Mobility følger egne serviceintervaller).

Faktura for service fremsendes direkte til Lokal Leasing / Mini Mobility og er en del af serviceaftalen. Hvis du ikke sørger for at overholde service i perioden, vil du modtage en faktura ved returnering af bilen, for manglende vedligehold.

Såfremt bilen køres til et ikke-godkendt værksted, vil fakturaen blive afvist for os og i stedet blive fremsendt til lejer/leasingtager. 

Hvad hvis bilen går i stykker og skal på værksted?

Hvis bilen går i stykker og derfor skal på værksted, kan du på vores hjemmeside se en liste over godkendte værksteder. Her booker du selv en tid og kører bilen på værksted. 

Såfremt bilen køres til et ikke-godkendt værksted, vil fakturaen blive afvist for os og i stedet blive fremsendt til lejer/leasingtager. 

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har problemer med bilen?

Ved mekaniske problemer med bilen, henvises til vores godkendte værksteder, som vil hjælpe med reparation.

Ved andre udfordringer kan vi kontaktes på mail kontakt@mini-mobility.dk eller tlf 61 43 84 84

Hvad skal jeg gøre hvis bilen bliver stjålet eller udsat for hærværk?

Hvis bilen bliver stjålet skal du melde det til politet med det samme. Derefter skal du kontakte os på telefon 61 43 84 84

Ved en leasingaftale skal du melde tyveriet til dit eget forsikringsselsskab. Ved leje af bilen skal du informere os og vi vil anmelde tyveriet til forsikringen.

Hvordan opdaterer jeg mine oplysninger? (fx; adresse, mail, telefonnummer o.lign)

Ændre dine kontaktoplysninger sig, bedes du sende dem på en mail til kontakt@mini-mobility.dk hvor du ligeledes oplyser dit “ID” som du finder på din kontrakt.

Hvad gør jeg hvis jeg er involveret i et uheld?

Er du involveret i et uheld skal du kontakte politiet og anmelde uheldet til din forsikring.

Herefter kontakter du os på telefon 61 43 84 84

Hvad gør jeg hvis der sker en skade på bilen?

Ved mindre skader, som fx små rider, stenslag eller “bilkabuler” bedes du gøre os opmærksom på det, ved tilbagelevering af bilen. Afhængig af omfanget vil du blive faktureret for skaderne.

Ved store skader, som fx buler, revner i ruder eller påkørsler bedes du anmelde skaden til forsikringen og få den udbedret inden tilbagelevering. Vi skal ligeledes oplyses om dette.

Må jeg leje eller låne min bil ud til andre?

Det er ikke tilladt at udleje, fremleje eller overdrage leasingbilen til en tredjepart, medmindre det er til medlemmer af leasingtagerens husstand, herunder udeboende børn, stedbørn og svigerbørn, som lejlighedsvis har ret til at bruge bilen.

Føreren af bilen skal have et gyldigt dansk kørekort.

Kan jeg forlænge min leje- eller leasingaftale?

En lejeaftale kan ikke forlænges, men har fortsat behov or en bil kan vi selvfølgelig være behjælpelig med en ny leje- eller leasingaftale.

En leasingaftale kan godt forlænges ind til 3 måneder før aftalens udløb. Det kræver ligeledes en ny kontrakt og en ændring ved SKAT og koster derfor et gebyr på 2.495 kr. Ønsker du at forlænge aftalen på din eksisterende leasingbil skal dette meddeles senest 3 måneder før udløb af aftalen.

Værd at vide, når du skal aflevere bilen

Hvornår og hvordan opsiger jeg min aftale før tid?

Hvis du ønsker at opsige din leasingaftale før tid skal du give os besked på kontakt@mini-mobility.dk hvor du oplyser hvornår du ønsker at opsige din aftale fra.

Det koster en måneds leasingydelse at stoppe kontrakten før tid.

Hvordan leverer jeg bilen retur?

Når bilen skal leverest tilbage, skal standen på den gennemgås. Du kan enten få en uvildig til det eller vi kan gøre det: 

  • En uvildig gennemgang kan foretages hos fx Applus og koster 750 kr. Du skal selv sørge for at booke indtjening – du kan booke tid her. Vær opmærksom på, at du skal booke en tid maks 7 hverdage før bilen returneres hos os og at du selv dækker omkosningen.
  • Ønsker du en gennemgang af os koster dette 400 kr. Gennemgangen foretages indenfor 3 hverdage efter at du har afleveret bilen. 

Fordelen ved en uvildig gennemgang:

  • Bilen gennemgås med andre øjne end vores
  • Du modtager en rapport, hvor eventuelle fejl og skader vil fremgå 
  • En uvildig gennemgang af bilen, giver dig ro i maven i forhold til en sikker returnering ved udløb.

Fordelen ved at lade os lave gennemgangen:

  • Du sparer tid og penge, da du ikke skal finde tid til at besøge en uvildig.

Generelt vurderes bilen ud fra hvordan den med de pågældende antal km og år ser ud. Den skal ikke fremstå som en ny bil, ligesom du naturligvis heller ikke opkræves for de ting der allerede er påpeget i afleveringsrapporten (ved brugte biler), der blev udleveret samtidig med afhentning af bilen.

Hvad kan jeg risikere at få en ekstra regning for?

Du kan få en ekstra regning for fx:

  • Overkørte kilometer – hvis du kører flere kilometer end der er skrevet i kontrakten 
  • Skader 
  • For sen returnering af bilen 
  • Afmontering af “Mini Mobility” reklame på bilen 
  • Hvis du montere efterudstyr, som gør at bilen ikke kan bringes tilbage til original stand 
  • Rygning i bilen 
  • Dyr i bilen (dog må dyr godt fragtes i godkendte transportkasser – kontakt os for yderligere info)
  • Manglende rengøring ved returnering 
Hvad koster overkørte kilometer?

Kører du flere kilometer end der er angivet i leje- eller leasingkontrakten koster det 2 kr./km.

Underkørte kilometer afregnes ikke, da aftalen indgås med et maksimalt kilometerforbrug. 

Kan jeg købe bilen efter leje- eller leasingaftalens udløb?

Vi tilbyder desværre ikke køb af biler, men hjælper gerne med en ny leje- eller leasingaftale.